Kursus for Praktiserende Læger:

Børn og Unge

– det Somatiske, Psykiatriske og Funktionelle

 

5-dages kursus på Hotel Higueron i Malaga, d. 9.-13. September, 2024

Klik nu for tilmelding

Vær med, når vi dykker ned i børns sundhed – fra hverdagsproblemer til mere komplekse tilfælde.

Dette kursus vil udstyre dig med værktøjer til at støtte usikre forældre og guide dem gennem deres børns sundhed.

Oplev en dybdegående forståelse af funktionelle lidelser hos børn, og lær hvordan du kan helt konkret kan behandle og afgrænse disse tilstande. 

Vores kursus giver også en værdifuld opdatering på relevante juridiske forhold. Forstå lovgivningen på området og få nye perspektiver på, hvordan du kan anvende disse i dit daglige arbejde.

Udover at få en solid opsummering af vigtige pædiatriske emner, vil du også opdage, hvordan du kan integrere teknologiske værktøjer som AI i dit arbejde

Gør dig klar til at tage hjem med praktiske redskaber, opdateret viden og en fornyet tilgang til at håndtere både somatiske, funktionelle og psykiatriske udfordringer hos børn og unge.

Tilmeld dig nu

Praktiske informationer

Kurset afholdes på Hotel Higueron i Malaga.

Pris 29.500 kr. + (rejse fra ca. 4500 kr., som ikke er inkluderet men kan arrangeres gennem Vejle Rejser)  

 

Kursusprisen inkluderer:

  • undervisning
  • Kursusmateriale: inklusiv ekstra forelæsninger, instrukser, vejledninger, links, etc. 
  • mødelokale
  • pauseforplejning
  • hotelovernatning søndag - fredag
  • frokost mandag-fredag
  • Aftensmad: søndag, tirsdag og torsdag. Fest middag torsdag aften.   

Kursusprisen inkluderer IKKE: 

  • Flybillet (som kan bestilles som grupperejse gennem Vejle Rejser)
  • Transfer til og fra hotellet (som kan bestilles som grupperejse gennem Vejle Rejser)
  • Aftensmad mandag og onsdag.

 

Når du har tilmeldt dig kurset, får du en mail med bekræftelse af tilmeldingen og link til kursusplatformen.  På kursusplatformen kan du finde materiale til kurset, inklusiv yderligere oplysninger om hotellet og praktiske informationer.

Kurset er godkendt til i alt 3,5 dages efteruddannelseshonorar og i alt 5 dages kursusafgift. Heraf er 2 dage godkendt som systematisk efteruddannelse. Der kan herudover søges transportudgifter for max. kr. 1.500. 

Der kan søges refusion på: https://www.laeger.dk/foreninger/plo-efteruddannelse/tilskud-fonden-for-almen-praksis/soeg-tilskud/

Tilmeldingsfrist d. 1. maj, 2024.

Ved tilmelding samtykker du til udsendelse af deltagerliste, hvor dit navn og praksis fremgår.  

Tilmeld dig nu

Hvad siger tidligere deltagere?

En omfattende og relevant opdatering.

(...) især de varierede emner, der inkluderede opdateringer på pædiatri og socialpædiatri samt indblik i jura og sociale mediers rolle, har været meget givende.

Afsnittet om funktionelle sygdomme var især relevant og rørte ved nogle af de centrale udfordringer, vi står overfor i hverdagen.

Jeg vil klart anbefale dette kursus til kolleger, der ønsker en opdatering på disse nøgleområder, som er så vigtige i vores felt.

Det mest bemærkelsesværdige har været undervisernes og kursuslederens engagement.

I har en særlig evne til at gøre indholdet praksisrelevant. Balancen mellem teori og praksis var fremragende, og den børnepsykiatriske opdatering var direkte anvendelig i mit arbejde.

Kurset har udstyret mig med nye værktøjer og perspektiver, som er uvurderlige i min daglige indsats for at støtte børn og unge, der mistrives. 

Rigtigt godt at kurset præcis omhandlede det som er udfordringen hos os i AP.

Indholdet ramte plet i forhold til de udfordringer, vi står overfor.  Kurset adresserede de problemer, vi møder hos børn og unge.

Den praktiske tilgang og de direkte relevante emner har givet mig nye indsigter og metoder, som jeg kan bruge i mit daglige arbejde. Tak for denne oplevelse og den læring, jeg har taget med hjem fra kurset.

Mød underviserne

Ditte Roth Hulgaard

Uddannet læge fra Odense Universitet 2005. Speciallæge i Børne – og Ungdomspsykiatri.

Overlæge ved børneafdeling i Kolding.  Tidligere overlæge ved børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling Odense, team for funktionelle lidelser med behandlingsansvar i team for spiseforstyrrelser. 

Vinder af yngre lægers uddannelsespris, Psykiatrien i Region Syddanmark 2022. Ditte har stor erfaring i at undervise, og har undervist om funktionelle lidelser på en lang række afdelinger og som foredragsholder.

Ditte er klinisk ekspert i funktionelle lidelser, helbredsangst, familieterapi og kvalitativ sundhedsforskning.  Herudover har hun en solid forskningsbaggrund, med ekspertise i en lang række områder.  Læs mere om Ditte forskning her

 

Mads Damkjær

Oplev Mads Damkjær, en passioneret pædiater med en dybtgående ekspertise, der tager dig med på en opdagelsesrejse gennem pædatriens komplekse verden.

Uddannet fra Odense Universitet i 2008, har Mads formet sin karriere gennem forskning og praktisk erfaring, der spænder fra nervepirrende ekspeditioner i Sydafrika, hvor han studerede eksotiske dyrehjerter, til et lektorat ved Sygehus Lillebælt.

Med et hjerte, der banker for både videnskab og formidling, bringer han enestående indsigt og levende fortællinger fra sit arbejde i fjerntliggende egne som Grønland og under ebolaindsatsen i Sierra Leone - en underviser der ikke blot informerer, men inspirerer.

Line Brunemark Berg 

Uddannet læge fra Aarhus Universitet 2010.  Speciallæge i pædiatri.

Ledende overlæge på OUH, subspecialisering i socialpædiatri. 

Line har specialviden omkring alle typer af overgreb og omsorgssvigt. Endvidere arbejder hun med børn og unge med svære psykosociale belastninger. Line har et stort kendskab til, og indsigt, i det tværsektorielle samarbejde med Socialforvaltninger, skoler/institutioner, Regionale Børnehuse, retsvæsen, Regioner, samt Sundhedsstyrelsen; inklusiv udfærdigelse af den fornødne dokumentation og rapporter til disse instanser.

Line har siddet i det socialpædiatriske udvalg under Dansk pædiatrisk selskab gennem 4 år, hvoraf de sidste 2 år som formand, og herunder deltaget i flere arbejdsgrupper under Socialstyrelsen. Har desuden været deltidsansat som læge til personundersøgelser på Retsmedicinsk institut, Odense

Er certificeret i ADBB, et redskab til at vurdere social tilbagetrækning ved børn mellem 2-24 mdr.  Er desuden underviser i pædiatri for praksis sygeplejersker.

Kirsten Damkjær

Uddannet læge fra Odense Universitet 2009. Speciallæge i Almen Medicin

Overlæge og lægeansvarlig for Regionsklinikkerne i Region Nord, arbejder med udvikling og kvalitetssikring af praksis. 

Tidligere i kompagniskabspraksis i Haderslev.  Podcastvært på Podcasten Forældre uden Frygt, der hjælper forældre med viden de kan stole på, og som giver ro i maven. Forfatter til bogen "Det Særlige Forældreskab", en forældreguide til at navigere i sundhedsvæsenet, det kommunale system og det følelsesmæssige kaos ved at være forælder til et barn med kronisk sygdom eller særlige behov.  

Tidligere arbejdet på Regionshospitalet Sisimiut og Regionshospital Ilulissat, Grønland.  Underviser på KBU lægernes kommunikationskursus siden 2009.   

Kirsten er kursusleder på dette kursus.   

Håber vi ses i Malaga!

Har du spørgsmål til kurset?

Du er velkommen til at kontakte os med eventuelle spørgsmål.